En tynd plade støbes i beton, eller alternativt en endnu tyndere plade helt eller delvis i højstyrkebeton. En formstøbt isoleringsplade monteres på denne plade, og tilsammen udgør de et isoleret vægelement med én glat side, som er klar til overfladebehandling. Isoleringen på pladens yderside indeholder kanaler som senere bruges til støbning af søjler og dragere, og hvori der også fabriksmonteres installationer til vand, el og kommunikation.


Der støbes separate elementer til gulv, vægge og loft som derefter samles til enheder af rumstørrelse. Det er disse rumenheder vi kalder “bPods.” Enhederne er kun begrænset i størrelse af transporthensyn og kan opdeles indvendig med lette skillevægge og færdiggøres med alle installationer og maling. Alt dette foregår under fabriksforhold og er derfor uafhængigt af vejr og andre forsinkende forhold som opstår på en byggeplads.


De færdige rumenheder transporteres til byggepladsen hvor de opstilles én etage ad gangen ved hjælp af mobil- eller byggekran. Facadeelementer monteres og mere isoleringsmateriale indblæses i den derved dannede hulmur hvorefter jernarmering placeres i kanaler i isoleringen. Kanalerne udstøbes til sidst med flydebeton en hel etage ad gangen uden støbeskel.


I systemet indgår elevatorer og trapper samt installationskerner til vand, afløb, ventilation, el og data.


bPod byggesystemet indeholder funktioner til nøjagtig nivellering af de enkelte etager og styrebøjler til præcis og sikker montering af rumenhederne.


Døre og vinduer installeres på fabrik, og den eneste færdiggørelse der foregår på byggepladsen, er montering af tilsætninger. Til sidst forbindes installationerne mellem enhederne, og byggeriet er færdigt.


Tilbage til System                                    Fortsæt til Fordele

Gennemgang af bPod® byggeprocessen

ENGLISH

DANSK

DEUTSCH

FRANÇAIS

NORSK

SUOMI

SVENSKA

العربية

中文

Vælg sprog for at få de relevante oplysninger

bpod.dk      Hvorfor bPod?      Video      System      Proces      Fordele      Energi      CO2      Sundhed      Galleri      Nyheder      Links      Kontakt